torsdag den 29. marts 2018

Introduktion til undervisningsforløbet


Se introduktionsfilmen om vores næste undervisningsforløb. Har du spørgmål, kan du skive dem i kommentarfeltet nedenunder. Næste gang vi mødes så samler vi op på alle spørgsmålene i plenum. Se traileren til kortfilmen 'Fucking tøs', som en lille forsmag inden vi går rigtigt i gang. 
God fornøjelse.





tirsdag den 27. marts 2018

Lektie til lektion 2: Kortfilmsanalyse

Se filmen om kortfilmsanalyse. Har du nogle spørgmål kan du skive dem i kommentarfeltet nedenunder. Næste gang vi mødes så samler vi op på alle spørgsmålene i plenum. God fornøjelse.




mandag den 26. marts 2018

Lektie til lektion 2: Filmiske virkemidler

Se filmen om filmiskevirkemidler. Har du nogle spørgmål kan du skive dem i kommentarfeltet nedenunder. Næste gang vi mødes så samler vi op på alle spørgsmålene i plenum. God fornøjelse





søndag den 25. marts 2018

Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at analysere handlingsforløbet i en historie. Den giver et godt overblik over spændingsforløbet i historien – hvornår vi f. eks. bliver fanget som læsere og hvilke dele af historien der er de mest spændende.

Berettermodellen kan bruges i alle former for historier. Den kan bruges i alle tekster, den er dog mest brugt i romaner og noveller hvor der er mere brug for at få et overblik over handlingen. Den kan også bruges til at analysere film eller tv-serier.

Berettermodellen kaldes også for spændingskurven over historien eller Hollywood modellen. Berettermodellen bruges af forfattere til at skabe spænding, i film og tekster, for at sørge for at vi som læsere eller seere har lyst til at følge med videre i handlingen.


Berettermodellen inddeler handlingen i 7 dele:

Anslag: Er starten på historien, ofte gælder det om at anslaget skal fange os så vi gerne vil læse videre eller se med videre i filmen. Kort sagt gælder anslaget om at fange vores interesse.

Præsentation: Her bliver vi præsenteret for mere af handlingen. Hvor er vi henne, hvad handler historien egentlig om?. Generelt gives kerneoplysninger om historien: hvem, hvad, hvornår og hvor vi befinder os.

Uddybning: Nu begynder vi at få flere informationer om historien og personerne. Vi begynder også at få kendskab til historiens konflikt og hvilke relationer personerne har til hinanden.

Point of no return: Filmens vendepunkt sker her med den afgørende begivenhed. Konflikten er på sit yderste og der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Nu må hovedpersonen tage konsekvenserne af handlingerne og prøve at løse konflikten.

Konfliktoptrapning: De ydre og indre konflikter optrappes, hovedpersonen skal gøre sit yderste for at løse problemerne. Alle elementer skal tages i brug for at nå mod de endelige opgør.

Klimaks: Nu afgøres konflikten endelig og filmens højdepunkt inden for spændingen er nået. Det er her det gode vinder over det onde ved den endelige kamp.

Udtoning: Konflikten er helt sluttet, alt er som det var før eller et helt ny liv er opstået for personerne. Udtoningen slutter fortællingen.

Ofte ses berettermodellen afbilledet med følgende figur:




fredag den 23. marts 2018

Links til kortfilm

Her er links til de to kortfilm, som vi skal se og arbejde med. Brug dit UNI-Login til at se kortfilmen 'Fucking tøs'.
God fornøjelse.


http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/fucking-tos/


http://filmcentralen.dk/alle/film/en-eftermiddag-0

1. Analyser filmenes handlingsforløbet ved hjælp af berettermodellen.

2. I inddeles i grupper og arbejder med filmiskevirkemidler.
Klassen deles nu op i to. I deles herefter  ind i 3 grupper, hvor gruppe den ene halvdel af klassen analyser En fucking tøs og den anden halvdel analyser En eftermiddag. 

Gruppe 1:
Billedbeskæring: Hvilke former for beskæring er der i filmen? Er der nogle beskæringer, der er særligt iøjnefaldende? Hvordan er beskæringen i de vigtige indstillinger/sekvenser? Hvad gør den valgte beskæring?

Billedkomposition: Vælg et still fra en vigtige indstillinger, som I analyserer som et billede. Hvad er forgrund/baggrund/mellemgrund? Er der linjer i billedet? Er der harmoni i billedet? (Hvordan anvendes S-kurver, Det gyldne snit, trekantskomposition?) Hvad fortæller kompositionen os?

Gruppe 2: 
Farver & lys: Hvordan er billedernes farver generelt? (stærke, svage farver?), Hvilke farver er anvendt? Har de en særlig symbolik? Skifter farverne? Er der nogle ting, der har iøjnefaldende farver? Hvilken form for belysning er der? (naturlig/kunstigt) Er der noget, der fremhæves/skjules ved hjælp af lys? Hvad gør det?

Kamera og synsvinkel: Hvad er det dominerende perspektiv (frø, normal, fugl)? Skifter perspektivet (Hvornår og hvorfor?)? Hvordan bevæges kameraet? (panorering, tilt) Ryster billedet (håndholdt)? Hvilken effekt har det? Hvor opleves begivenhederne fra? (Fra en person eller fx et sted i rummet?), Skifter synsvinklen undervejs? Hvornår? Hvorfor?

Gruppe 3: 
Klipning: Synlig/usynlig klipning? Hvordan er klippetempoet? Er der nogle tidspunkter, hvor der klippes hurtigere end andre? Hvad gør det? Hvad klippes der imellem? 

Lyd og musik: Hvilken lyd bruges? (reallyd, effektlyd) Hvilke lyde er synkrone (både film og tilskuer) og asynkrone (kun tilskuer)? Bruges der musik? Hvilken? Hvornår?


3. Hvad er filmens tema? Er der et budskab?

torsdag den 22. marts 2018

Lektie - lektion 6: Hvad er et filmhold

Du skal følge linket herunder, og læse om alle filmholdets arbejderollen til lektion 6. Du læser om hver enkel arbejdesrolle ved at klikke på fx instruktør.
God fornøjelse.




onsdag den 21. marts 2018

Produktion af kortfilm

I skal nu producere jeres egen kortfilm. Inden I går i gang med at filme, skal I have styr på følgende elementer, der skal indgå i kortfilmen: 

1) Jeres kortfilm skal indeholde et tema under emnet: Identitet. Det kan være underemner i berører som kærlighed, had, misundelse, ensomhed, venskab, forældre, splid osv. 

2) Hvad er budskabet? Hvad skal jeres publikum have ud af filmen?

3) I skal skrive et kort manuskript på ca. 1 side, som I kan bruge under optagelserne og kan hjælpe jer, når I skal lave jeres storyboard. (klik her for storyboard-skabelon

4) I skal have fokus på, hvordan I bruger virkemidlerne. I skal vælge to fokusområder i lægger særlig vægt på, det kan være:
- billedbeskæring
- farver/lys
- klipning
- kamera/synsvinkel
- lyd og musik

Dette skal komme til udtryk I jeres kortfilm. Når I præsenterer jeres kortfilm, skal de andre grupper, kunne analysere sig frem til, hvilket fokus I har haft for øje. 

5) I skal lave jeres storyboard, sådan at I har en køreplan for, hvordan I vil filme jeres  kortfilm. Storyboardet skal præsenteres for en anden gruppe inden I må gå i gang.  

6) I skal i gruppen uddele roller til hinanden. Når en kortfilm skal produceres er der typisk en instruktør, en fotograf, en tonemester, en scenograf, en kostumier, skuespillere og en klipper. Nogle af jer bliver nødt til at have flere roller. 
Læs gerne mere om, hvad de enkelte rollers arbejde under en produktion på linket er: http://www.filmlinjen.dk/for-elever/kortfilm 


Jeres kortfilm skal minimum vare 3 minutter - maksimalt 7 minutter. 

God arbejdslyst!